Portræt af Skagensmalerne, særligt P.S Krøyer

Nogle af de mest kendte skagensmalere er, nævnt i alfabetisk rækkefølge: Anne Ancher, Carl Locher, Christian Krohg, Helga Ancher, Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Michael Ancher, Oscar Björck, P.S. Krøyer.

Se dokumentaren: ”P.S. Krøyer - sikken fest!” (CFU).

Lav herefter på baggrund af denne dokumentar et portræt af Krøyer (vær tekstnære), i dette portræt skal I komme ind på Krøyers malestil. Dette portræt lægges på bloggen, lav også gerne en tidslinje på Tiki-Toki.

Portræt af Krøyer:

Peder Severin Krøyer blev født i 1851 i Norge, men voksede op i København hos sin moster og hendes danske mand. Allerede som barn havde Krøyer et usædvanligt talent for at tegne, og begyndte derfor allerede som 14-årig på Kunstakademiet. I årene 1877 til 1881 rejste han rundt i Europa og han blev optaget som elev på en af Paris´førende private malerskoler. Hjemme i København blev han hurtigt en kendt og efterspurgt portrætmaler.  

Krøyer kom til Skagen første gang i sommeren 1882. I Skagen var der allerede her besøgt af kendte malere som Michael Ancher og Anna Ancher. Krøyer havde en stor begejstring for skagens natur, lys, og ikke mindst samværet med de andre kunstnere.

I Paris i 1888 mødte P.S Krøyer Marie Triepcke. Krøyer blev meget betaget og forelsket i Marie, som også er model for mange af Krøyers kendte malerier som fx. “To kvinder på skagen Strand” og “Sommeraften ved Skagen”. Parret giftede sig i 1889 og i 1891 kom han sammen med hustruen Marie tilbage til Skagen hvor de i ombyggede de den gamle byfogedbolig i Skagen som i dag er kendt som Krøyers hus. Året efter fødte Marie deres datter Vibeke.

Krøyers sygdom satte sit præg på ægteskabet, og i 1902 indleder Marie et forhold til den svenske komponist Hugo Alfven. Krøyer nægtede at lade sig skille. Først i 1905, da Marie bliver gravid, accepterer Krøyer en skilsmisse. Året efter afslutter han det kendte maleri “Sankt Hans blus på Skagen Strand”. Maleriet bliver anset som Krøyers statusopgørelse og ikke mindst som en kærlighedserklæring til Marie.

Tre år senere, i 1909, dør P.S. Krøyer kun 58 år gammel. Han er begravet på Skagen Kirkegård.

Med afsæt i Krøyers værker fra filmen, skal I arbejde med at analysere og fortolke sommermaleri (se alle hans værker her: http://www.skagensmalerne.dk/Skagensmaler8/index.html ), enten  ”Sankt Hansblus på Skagen” (1894) eller ”Sommerdag ved Skagen Sønderstrand” (1884). Billedanalysen skal bestå af disse fire niveauer:

·      Det beskrivende niveau

Billedet foregår på en strand til sankthans aften hvor en flok mennesker brænder en heks af. Heksen er placeret meget i midten af maleriet hvor folk står rundt om.

På billedet er der en kvinde som kigger ud af billedet som den eneste. Der står en mand og er i gang med at tænde det her bål med heksen. Der står to par sådan lidt i baggrunden som man lægger meget mærke til. Langt ude i baggrunden bag menneskemængden kan man se omridset af havet og går man længere op i højre hjørne kan man se en fuldmåne med en sky hen over. Heksen som der er ild i lyser meget den venstre del af publikum. Ilden på heksen bevæger sig meget til venstre hvilket godt kunne give en formodning om at det blæste på stranden den aften.

·      Det analyserende niveau
Det primært dominerende billedelement står placeret i mellemgrunden i form af det brændende bål, hvor billedet indeholder mange personer i total. Bålets dynamiske brænden skaber mange diagonale linjer, som nærmest opdeler billedet i to konkrete farvekontraster. Denne komposition afgiver en form for twistet konnotation mellem det dramatiske og det hyggelige. Det hyggelige i fællesskabet og mangfoldigheden samt de varme farver - og det dramatiske i bålets dansende flammer, den rødglødende himmel og månens kolde skær i det fjerne.


På P. S. Krøyers maleri er der anvendt egetlys såsom symbolsklys, i form af bålet som står i midten af billedet. Lyset fra bålet gør, at på venstre side af bålet på billedet er mere oplyst end højre side. Børnene som sidder i forgrunden af billedet har også egenskygger, da bålet blæser mod venstre.  

·      Det fortolkende niveau

·      Det perspektivende niveau – perspektiver til periodens tidstypiske træk samt Holger Drachmans ”Midsommervisen” (1885)

Billedanalysen lægges på bloggen, og hvis I vil være kreative, kan I evt. bruge Thinglink, som er et værktøj, som kan lægge et interaktivt lag af informationer på hvert billede.

På klassen har vi arbejdet med P.S Krøyers ”Sommeraften på Skagen Sønderstrand”. Billedet belyser ’den blå time’ eller skumringstiden, som er den time, der ligger lige mellem solnedgang og nat. Den stille time, som hverken er nat eller dag. Nu skal I selv arbejde med ”den blå time”, hvor I skal lave jeres egen fotoserie af billeder – jeres fortolkninger lægges selvfølgelig på bloggen sammen med en skriftlig refleksion over, hvad I gerne vil udtrykke med billederne. I kan vælge mellem følgende to opgaver:

1.     Det kunne være en fotoserie, der evt. bearbejdes digitalt og præsenteres, ELLER

2.     Det kunne også være en tegning eller collage, der tematiserer ’den blå time’.