"Et grundskud" af Henrik Pontoppidan

Arbejde med tekster af Henrik Pontoppidan

Alle opgaverne skal lægges på bloggen. OBS: Hvis ikke I i forvejen har skabt en god struktur og overblik på bloggen, så er det nok på tide nu....

“Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan

I skal analysere og fortolke novellen ud fra følgende punkter:

Husk undervejs at komme med eksempler fra teksten.

1. Tekstens indre komposition
   Teksten har en meget kronologisk komposition, da man følger grisens udvikling gennem tiden.
   
2. Tid og miljø
   Novellen foregår i årstallet 1870 cirka hvilket også svarer til det moderne gennembrud. Novellen foregår på en gård for det meste i et hårdt miljø, hvor der kæmpes for at overleve.
   
3. Personkarakteristik af Kresten og Sidse-Marie

Kresten: Kresten Jakob Hansen er manden i huset og det er også ham der sørger/kæmper for, at familien kan få mad på bordet. Trods et hårdt liv på det fattige land, har Kresten ikke givet op på lykken, og er især meget godtroende når familien får den nye gris som i starten er en succes.

Familien lever det fattige liv på landet, og må klare sig med de få afgrøder som de nu har. Grisen er den sidste chance for familiens lykke. Når grisen bliver syg tænker han også således “Hellere have taget et af børnene, end at grisen dør”. Dette viser et klart billede af, at familien ikke har mange ressourcer til overlevelse, og det de nu har er altafgørende for dem.

Sidse-Marie: Sidse-Marie er en meget træt person. Hun har gennemgået mange barsler  og meget fattigdom, og hun bliver beskrevet som en meget indskrænket, slidt og trist person. Hendes hårde liv gør hende meget bekymret, og hun har næsten mistet alt håb for hende og familiens fremtid.

4. Forholdet mellem novellens personer.

1. Herunder skal I kommentere på Kresten og lægens indbyrdes forhold.

Dyrlægen bliver i første omgang fornærmet over, at Kresen overhovedet opsøger hans hjælp til at kurerer grisen. Kresten må trygle ham om hjælp, hvilket også viser hvordan forskellen mellem de sociale grupper var dengang, da dyrlægen overhovedet ikke kan se grisens betydning for familiens liv. På samme måde virker dyrlægen meget overlegen, idet han bliver beskrevet meget højtidelig og bliver tiltalt med fine ord, som om han er mere værd end Kresten og hans familie. Forholdet mellem Kresten og Dyrlægen viser kontrasten mellem rige og fattige.

5. Tema
   - Klasse → fattigdom på landet
   - Familie
   - Landmand vs. byens folk (s.3 “person, hvem - grumme nær til hjertet”)
   
6. Perspektivering: hvilke tidstypiske træk kan I genkende fra perioden?

Benyt jer gerne af analysevejledningen fra Håndbog til dansk fra Systime, OBS – tag udgangspunkt i det relevante for teksten: https://hbdansk.systime.dk/?id=p171

Retninger i det moderne gennembrud

Læs om realisme i Brug litteraturhistorien: https://bl.systime.dk/?id=p193

Beskriv med egne ord, hvad den realistiske retning går ud på.

1. Hvilken rolle spiller naturvidenskaben?
   Naturvidenskaben beskrives også som naturalismen. Naturalismen spillede en stor rolle i DMG. Man gik væk fra religionen og mere hen mod, at alt var skabt af arv og miljø. Det enkelte menneske blev nu set på med neutrale øjne. Et mere realistisk billede af den generelle verden samt det enkelte individ.
   
2. Gud?
   Gud var noget der i DMG blev lagt på hylden. Generelt begyndte man at se bort fra religion og tro. Realismen og naturalismen overtog. Man så objektivt på mennesket, og ikke længere som noget der var skabt af noget, som var større end en selv: Gud.
   
3. Hvordan kommer det til udtryk i litteraturen? Som skrivestil?
   I litteraturen kendetegnes mange af teksterne med temaer som opbrud, kønsforskelle og realisme. Eksempelvis gives der i denne periode et mere klart og ægte billede af den virkelige verden, i alt fra miljøet og forholdene til kønsforskelle og generelle uligheder. Skrivestilen bliver mere kontroversiel, forstået som, at der nu ikke bliver lagt noget imellem fingrene. Alt skal bringes frem i lyset så klart og tydeligt som muligt.

4. Hvordan knyttes realisme og naturalisme sammen?
   Realismen og naturalismen knyttes sammen på den måde, at realismen førte til naturalismen. Folk begyndte at gøre op med troen på, at Gud havde skabt verden og gik derfor med den mest logiske tankegang, at verden var skabt af naturen.