"Den sidste balkjole" af Herman Bang, 1887

Arbejdsspørgsmål til ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, 1887

Nedenfor er en række spørgsmål til novellen. Husk at underbygge med eksempler fra teksten og forklar.

Præsentér teksten via podcast eller lydfil (kun denne opgave).d

DONE

Hvilken isme er kendetegnende for tekstens skrivestil? – hvor ses det? – hvilken betydning har det for teksten?

Realisme er kendetegnet for teksten skrivestil. Realisme er en virkelighed hvor handlingerne er sandsynlig og Antonie og Emma kunne godt tænkes at eksisterer uden for teksten. Teksten beskæftiger sig med konkrete psykologiske og sociale problemer.

De lever fx. i en lille lokal landsby hvor alle kender alle og doktorens bal bliver hurtigt rygtet fra husstand til husstand. Dengang var det meget normalt at de unge tog til bal og havde det sjovt sammen.  

Oversæt de første tre afsnit til nydansk.

Antonie syer og der er stof og tråd til hver side af hende. Mens Antonie syer, kigger moderen og hendes søster Emma med. De taler sammen med deres ansigter mod lampen.

Nu skulle de endelig danse igen. Til et rigtigt bal. Gud skulle vide, at det var længe siden. Området var jo som forladt, siden pastor Wibergs forlod stedet. Julefesten på møllen var altid det samme, med de sædvanlige pantelege. Folk gik og tiggede hinanden om penge. Der var også fødselsdagen i præstegården hvor alle have håndarbejde med og hørte på, at guvernanten og fru Hansen spillede musik.

Der havde ikke været så meget som et skovbal længe. De sidste par år havde været kedelige for de unge piger.

Karakteriser Antonie og Emma. Kom ind på hvordan Emma karakteriseres i parentesen?

Emma og Antonie er søstre og deres mor er enke. Emma er 4 år ældre end Antonie. De har begge gået i skole i præstegården.

Antonie:

• “Den lille”

Emma:

• Præstens Søn gifter sig → Emma bliver ulykkelig
• ville “tage ud” som husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn
• Abstrakt tankegang og naiv → “(man behøver jo ikke at kunne så meget for at lære sådan småt kræ at stave og tabellen)”

I det følgende beskrives to perioder - beskriv hvad der sker i de to perioder:

”Det var lystige dage - den gang.

Når studenterne kom hjem til jul og sommerferien, var det som

I en tummel af baller og skovture og spillen komedie og lystighed.

  Og det kan jo nok være, at nøddegangen i præstegårds baghaven kunne have et og andet at fortælle; om et kys, så hastigt røvet, og et par ord, hviskede med bevægede stemmer, og om to hænder, som tøvende havde søgt hinanden.

(…)

Så kom de en vinterdag ned i præstegården til fru Wiberg som var rent ude af sig selv af glæde og bød på vin og kager - for det måtte der da drikkes på . . .

       Endelig kom præstefruen da til orde:

     - Den lykke - den nyhed, at tænke sig: Vores Otto har forlovet sig... Og et parti... men, lille frøken Emma dog, en kage- ja, ja. . . et parti. . . tresindstyvetusinde siger Wiberg, har konsulen om året.”

"Et grundskud" af Henrik Pontoppidan

Arbejde med tekster af Henrik Pontoppidan

Alle opgaverne skal lægges på bloggen. OBS: Hvis ikke I i forvejen har skabt en god struktur og overblik på bloggen, så er det nok på tide nu....

“Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan

I skal analysere og fortolke novellen ud fra følgende punkter:

Husk undervejs at komme med eksempler fra teksten.

1. Tekstens indre komposition
   Teksten har en meget kronologisk komposition, da man følger grisens udvikling gennem tiden.
   
2. Tid og miljø
   Novellen foregår i årstallet 1870 cirka hvilket også svarer til det moderne gennembrud. Novellen foregår på en gård for det meste i et hårdt miljø, hvor der kæmpes for at overleve.
   
3. Personkarakteristik af Kresten og Sidse-Marie

Kresten: Kresten Jakob Hansen er manden i huset og det er også ham der sørger/kæmper for, at familien kan få mad på bordet. Trods et hårdt liv på det fattige land, har Kresten ikke givet op på lykken, og er især meget godtroende når familien får den nye gris som i starten er en succes.

Familien lever det fattige liv på landet, og må klare sig med de få afgrøder som de nu har. Grisen er den sidste chance for familiens lykke. Når grisen bliver syg tænker han også således “Hellere have taget et af børnene, end at grisen dør”. Dette viser et klart billede af, at familien ikke har mange ressourcer til overlevelse, og det de nu har er altafgørende for dem.

Sidse-Marie: Sidse-Marie er en meget træt person. Hun har gennemgået mange barsler  og meget fattigdom, og hun bliver beskrevet som en meget indskrænket, slidt og trist person. Hendes hårde liv gør hende meget bekymret, og hun har næsten mistet alt håb for hende og familiens fremtid.

4. Forholdet mellem novellens personer.

1. Herunder skal I kommentere på Kresten og lægens indbyrdes forhold.

Dyrlægen bliver i første omgang fornærmet over, at Kresen overhovedet opsøger hans hjælp til at kurerer grisen. Kresten må trygle ham om hjælp, hvilket også viser hvordan forskellen mellem de sociale grupper var dengang, da dyrlægen overhovedet ikke kan se grisens betydning for familiens liv. På samme måde virker dyrlægen meget overlegen, idet han bliver beskrevet meget højtidelig og bliver tiltalt med fine ord, som om han er mere værd end Kresten og hans familie. Forholdet mellem Kresten og Dyrlægen viser kontrasten mellem rige og fattige.

5. Tema
   - Klasse → fattigdom på landet
   - Familie
   - Landmand vs. byens folk (s.3 “person, hvem - grumme nær til hjertet”)
   
6. Perspektivering: hvilke tidstypiske træk kan I genkende fra perioden?

Benyt jer gerne af analysevejledningen fra Håndbog til dansk fra Systime, OBS – tag udgangspunkt i det relevante for teksten: https://hbdansk.systime.dk/?id=p171

Retninger i det moderne gennembrud

Læs om realisme i Brug litteraturhistorien: https://bl.systime.dk/?id=p193

Beskriv med egne ord, hvad den realistiske retning går ud på.

1. Hvilken rolle spiller naturvidenskaben?
   Naturvidenskaben beskrives også som naturalismen. Naturalismen spillede en stor rolle i DMG. Man gik væk fra religionen og mere hen mod, at alt var skabt af arv og miljø. Det enkelte menneske blev nu set på med neutrale øjne. Et mere realistisk billede af den generelle verden samt det enkelte individ.
   
2. Gud?
   Gud var noget der i DMG blev lagt på hylden. Generelt begyndte man at se bort fra religion og tro. Realismen og naturalismen overtog. Man så objektivt på mennesket, og ikke længere som noget der var skabt af noget, som var større end en selv: Gud.
   
3. Hvordan kommer det til udtryk i litteraturen? Som skrivestil?
   I litteraturen kendetegnes mange af teksterne med temaer som opbrud, kønsforskelle og realisme. Eksempelvis gives der i denne periode et mere klart og ægte billede af den virkelige verden, i alt fra miljøet og forholdene til kønsforskelle og generelle uligheder. Skrivestilen bliver mere kontroversiel, forstået som, at der nu ikke bliver lagt noget imellem fingrene. Alt skal bringes frem i lyset så klart og tydeligt som muligt.

4. Hvordan knyttes realisme og naturalisme sammen?
   Realismen og naturalismen knyttes sammen på den måde, at realismen førte til naturalismen. Folk begyndte at gøre op med troen på, at Gud havde skabt verden og gik derfor med den mest logiske tankegang, at verden var skabt af naturen.

Portræt af Skagensmalerne, særligt P.S Krøyer

Nogle af de mest kendte skagensmalere er, nævnt i alfabetisk rækkefølge: Anne Ancher, Carl Locher, Christian Krohg, Helga Ancher, Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Michael Ancher, Oscar Björck, P.S. Krøyer.

Se dokumentaren: ”P.S. Krøyer - sikken fest!” (CFU).

Lav herefter på baggrund af denne dokumentar et portræt af Krøyer (vær tekstnære), i dette portræt skal I komme ind på Krøyers malestil. Dette portræt lægges på bloggen, lav også gerne en tidslinje på Tiki-Toki.

Portræt af Krøyer:

Peder Severin Krøyer blev født i 1851 i Norge, men voksede op i København hos sin moster og hendes danske mand. Allerede som barn havde Krøyer et usædvanligt talent for at tegne, og begyndte derfor allerede som 14-årig på Kunstakademiet. I årene 1877 til 1881 rejste han rundt i Europa og han blev optaget som elev på en af Paris´førende private malerskoler. Hjemme i København blev han hurtigt en kendt og efterspurgt portrætmaler.  

Krøyer kom til Skagen første gang i sommeren 1882. I Skagen var der allerede her besøgt af kendte malere som Michael Ancher og Anna Ancher. Krøyer havde en stor begejstring for skagens natur, lys, og ikke mindst samværet med de andre kunstnere.

I Paris i 1888 mødte P.S Krøyer Marie Triepcke. Krøyer blev meget betaget og forelsket i Marie, som også er model for mange af Krøyers kendte malerier som fx. “To kvinder på skagen Strand” og “Sommeraften ved Skagen”. Parret giftede sig i 1889 og i 1891 kom han sammen med hustruen Marie tilbage til Skagen hvor de i ombyggede de den gamle byfogedbolig i Skagen som i dag er kendt som Krøyers hus. Året efter fødte Marie deres datter Vibeke.

Krøyers sygdom satte sit præg på ægteskabet, og i 1902 indleder Marie et forhold til den svenske komponist Hugo Alfven. Krøyer nægtede at lade sig skille. Først i 1905, da Marie bliver gravid, accepterer Krøyer en skilsmisse. Året efter afslutter han det kendte maleri “Sankt Hans blus på Skagen Strand”. Maleriet bliver anset som Krøyers statusopgørelse og ikke mindst som en kærlighedserklæring til Marie.

Tre år senere, i 1909, dør P.S. Krøyer kun 58 år gammel. Han er begravet på Skagen Kirkegård.

Med afsæt i Krøyers værker fra filmen, skal I arbejde med at analysere og fortolke sommermaleri (se alle hans værker her: http://www.skagensmalerne.dk/Skagensmaler8/index.html ), enten  ”Sankt Hansblus på Skagen” (1894) eller ”Sommerdag ved Skagen Sønderstrand” (1884). Billedanalysen skal bestå af disse fire niveauer:

·      Det beskrivende niveau

Billedet foregår på en strand til sankthans aften hvor en flok mennesker brænder en heks af. Heksen er placeret meget i midten af maleriet hvor folk står rundt om.

På billedet er der en kvinde som kigger ud af billedet som den eneste. Der står en mand og er i gang med at tænde det her bål med heksen. Der står to par sådan lidt i baggrunden som man lægger meget mærke til. Langt ude i baggrunden bag menneskemængden kan man se omridset af havet og går man længere op i højre hjørne kan man se en fuldmåne med en sky hen over. Heksen som der er ild i lyser meget den venstre del af publikum. Ilden på heksen bevæger sig meget til venstre hvilket godt kunne give en formodning om at det blæste på stranden den aften.

·      Det analyserende niveau
Det primært dominerende billedelement står placeret i mellemgrunden i form af det brændende bål, hvor billedet indeholder mange personer i total. Bålets dynamiske brænden skaber mange diagonale linjer, som nærmest opdeler billedet i to konkrete farvekontraster. Denne komposition afgiver en form for twistet konnotation mellem det dramatiske og det hyggelige. Det hyggelige i fællesskabet og mangfoldigheden samt de varme farver - og det dramatiske i bålets dansende flammer, den rødglødende himmel og månens kolde skær i det fjerne.


På P. S. Krøyers maleri er der anvendt egetlys såsom symbolsklys, i form af bålet som står i midten af billedet. Lyset fra bålet gør, at på venstre side af bålet på billedet er mere oplyst end højre side. Børnene som sidder i forgrunden af billedet har også egenskygger, da bålet blæser mod venstre.  

·      Det fortolkende niveau

·      Det perspektivende niveau – perspektiver til periodens tidstypiske træk samt Holger Drachmans ”Midsommervisen” (1885)

Billedanalysen lægges på bloggen, og hvis I vil være kreative, kan I evt. bruge Thinglink, som er et værktøj, som kan lægge et interaktivt lag af informationer på hvert billede.

På klassen har vi arbejdet med P.S Krøyers ”Sommeraften på Skagen Sønderstrand”. Billedet belyser ’den blå time’ eller skumringstiden, som er den time, der ligger lige mellem solnedgang og nat. Den stille time, som hverken er nat eller dag. Nu skal I selv arbejde med ”den blå time”, hvor I skal lave jeres egen fotoserie af billeder – jeres fortolkninger lægges selvfølgelig på bloggen sammen med en skriftlig refleksion over, hvad I gerne vil udtrykke med billederne. I kan vælge mellem følgende to opgaver:

1.     Det kunne være en fotoserie, der evt. bearbejdes digitalt og præsenteres, ELLER

2.     Det kunne også være en tegning eller collage, der tematiserer ’den blå time’.