Arbejdsspørgsmål til ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, 1887
Nedenfor er en række spørgsmål til novellen. Husk at underbygge med eksempler fra teksten og forklar.
Præsentér teksten via podcast eller lydfil (kun denne opgave).d
DONE
Hvilken isme er kendetegnende for tekstens skrivestil? – hvor ses det? – hvilken betydning har det for teksten?
Realisme er kendetegnet for teksten skrivestil. Realisme er en virkelighed hvor handlingerne er sandsynlig og Antonie og Emma kunne godt tænkes at eksisterer uden for teksten. Teksten beskæftiger sig med konkrete psykologiske og sociale problemer.
De lever fx. i en lille lokal landsby hvor alle kender alle og doktorens bal bliver hurtigt rygtet fra husstand til husstand. Dengang var det meget normalt at de unge tog til bal og havde det sjovt sammen.
Oversæt de første tre afsnit til nydansk.
Antonie syer og der er stof og tråd til hver side af hende. Mens Antonie syer, kigger moderen og hendes søster Emma med. De taler sammen med deres ansigter mod lampen.
Nu skulle de endelig danse igen. Til et rigtigt bal. Gud skulle vide, at det var længe siden. Området var jo som forladt, siden pastor Wibergs forlod stedet. Julefesten på møllen var altid det samme, med de sædvanlige pantelege. Folk gik og tiggede hinanden om penge. Der var også fødselsdagen i præstegården hvor alle have håndarbejde med og hørte på, at guvernanten og fru Hansen spillede musik.
Der havde ikke været så meget som et skovbal længe. De sidste par år havde været kedelige for de unge piger.
Karakteriser Antonie og Emma. Kom ind på hvordan Emma karakteriseres i parentesen?
Emma og Antonie er søstre og deres mor er enke. Emma er 4 år ældre end Antonie. De har begge gået i skole i præstegården.
Antonie:
- “Den lille”
Emma:
- Præstens Søn gifter sig → Emma bliver ulykkelig
- ville “tage ud” som husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn
- Abstrakt tankegang og naiv → “(man behøver jo ikke at kunne så meget for at lære sådan småt kræ at stave og tabellen)”
I det følgende beskrives to perioder - beskriv hvad der sker i de to perioder:
”Det var lystige dage - den gang.
Når studenterne kom hjem til jul og sommerferien, var det som
I en tummel af baller og skovture og spillen komedie og lystighed.
Og det kan jo nok være, at nøddegangen i præstegårds baghaven kunne have et og andet at fortælle; om et kys, så hastigt røvet, og et par ord, hviskede med bevægede stemmer, og om to hænder, som tøvende havde søgt hinanden.
(…)
Så kom de en vinterdag ned i præstegården til fru Wiberg som var rent ude af sig selv af glæde og bød på vin og kager - for det måtte der da drikkes på . . .
Endelig kom præstefruen da til orde:
- Den lykke - den nyhed, at tænke sig: Vores Otto har forlovet sig... Og et parti... men, lille frøken Emma dog, en kage- ja, ja. . . et parti. . . tresindstyvetusinde siger Wiberg, har konsulen om året.”